
Min karakter, Manon de Montrouge, er 23 år, da historien begynder. Hun er født Marie Sophia de Bergerac, men er alle dage blevet kaldt Manon. Hendes væsentligste karaktertræk er, at hun er blevet skrupforkælet igennem hele sit liv. Hun er yngste barn af Gerard og Nadine de Bergerac. Gerard er greve af Bergerac. Hun vokser op i hælene på sin ældste bror, Robert, som hun forguder, og hans jævnaldrende, og bedste ven, Blaise, som er deres fosterbror fra Fuentor. Den mellemste bror, Maurice, er Manon’s plageånd gennem hele barndommen.
Som 15-årig bliver hun gift med den noget ældre Charles de Montrouge. Charles har fra et tidligere ægteskab tre børn, hvoraf to er ældre end Manon. De to, Georges og Mariotte, er Manon på ingen måde på god fod med. Det er hun til gengæld med den yngste, Guillaume, som er et år yngre end hende. De bliver nærmest voksne sammen, har de samme privatlærere og deler mange interesser (fx. ridning, jagt, poesi, litteratur, udforskning af ruiner mm). De bliver bedste venner. Charles forkæler Manon, og de har det godt sammen, indtil han efter 7 års ægteskab dør kun 53 år gammel. Der er ingen børn i ægteskabet – Manon har kun været gravid én gang – som 17-årig – men aborterede ufrivilligt efter et fald fra en hest.
Efter Charles’ død trøster Guillaume og Manon hinanden, og forholdet udvikler sig. Forholdet er imidlertid umuligt, for i følge loven er Manon Guillaumes mor, og dén går jo ikke!
Manon er stadig én af mine yndlingskarakterer – hun var sådan en fornøjelse at spille, og jeg er så glad for, at hendes liv fortsatte selv efter jeg holdt op med at spille hende aktivt.
Grundlæggende set er Manon en livsnyder. Hun lever fuldt ud – og brænder ofte sit lys i begge ender – og hun lader ikke ret meget stoppe hende. Hun elsker højt og stærkt. Hun har et stærkt omsorgs-gen for dårligere stillede. Senere i livet skriver hun meget – skuespil, digte, pamfletter om kvinders rettigheder – og har altid blækplettede fingre.
Manon skriver journal – og den kan læses her:
1. Indledende øvelser
2. Rejsen til øerne
3. Guillaumes forlovelse
4. Titlen, der blev væk
5. Logen for Fuentors befrielse
6. En redningsaktion udvikler sig
7. Krigsforbederelser
8. En travl ung dame
9. Hjemvendte krigere
10. Pest i Marburg
11. Børnenes hus
12. Børn på flugt
13. Le Maison des Enfant
14. Rejsen til Damar
15. Rejsen til Anjou
16. Rejsen til Genoi
17. Hvordan det siden gik…