
Inez opstod, da ‘drengene’ fra Tyndall-kampagnen skulle i krig i Damar, og min faste karakter Manon hverken ville eller kunne komme med. Inez’ familie blev dræbt, da Damar blev invaderet af Codorra 8 år tidligere, og siden har hun ledet en modstandsgruppe. Hun er nu 21 år.
Hun er meget anderledes end Manon. Flere af mine medspillere har opfattet hende som dybt psykotisk og meget usympatisk – og de har muligvis ret… Jeg forbeholder mig retten til at mene, at den stakkels pige blot er misforstået og samspilsramt… Helt normal er hun i hvert fald ikke. Jeg havde personligt meget vrede jeg skulle af med privat på det tidspunkt. Det var befriende at spille Inez, som levede af had og vrede, og som aldrig fulgte andre regler end sine egne.
En pige som Inez ville aldrig skrive dagbog (hvis hun overhovedet kan huske hvordan man skriver), men jeg kunne ikke lade være med at skrive notater alligevel. Jeg var indledningsvis i tvivl om formen. Jeg startede med at skrive ‘speaking to the dead’ som en slags talt dagbog til hendes afdøde far. Det virkede ikke rigtigt, og er heller ikke særlig godt skrevet, hvis jeg skal sige det selv. Siden blev det til en art ‘stream-of-consciousness’ – hvor man følger hendes tanker i det øjeblik i de tænkes i udvalgte situationer. Og dét virkede! Den del af Inez-skriverierne er jeg faktisk ret stolt af.
Den tragiske baggrundshistorie
Speaking to the dead before sleep
Flow