Brev til Varalaksmis mentor #1

Højtærede Sadhil

Lad mig først takke dig endnu engang for at indvillige i at være min mentor. Jeg takker for dine råd og vejledninger. Jeg ville have vendt tilbage til Varalaksmi-templet for at fortælle dig om mine fremskridt, men den ærede konges besøg har fået byvagten på den anden ende, og selv jeg kunne ikke få adgang til tempelbyen. Sådan en flok plebejere! Så nu skriver jeg til dig fra Posthotellet.

Jeg har været i stand til at skubbe alle seksuelle tanker fra mig. Jeg gjorde, som du rådede mig til og tænkte på ting, som jeg synes er dejligt i stedet: killinger, nariyal burfi, bløde puder og varme bade. Det hjalp rigtig godt. Både da Villemo demonstrerede tempeldans, da Leo huggede brænde og især, da han holdt om Villemo med sine muskuløse overarme, så hun ikke skvattede af hesten, da Chatar med sin krop skærmede mig for titaner bavianerne (mere om det senere) og da Cornelius trak min hest med sine brede skuldre. Jeg tænkte kun på rare ting, og der hjalp helt sikkert.

Jeg har også virkelig taget dit råd om at være mere ydmyg til mig. Jeg har sagt tak hver gang nogen har hjulpet mig med noget i stedet for bare at tage det for givet. Det var faktisk slet ikke svært, og jeg tror virkelig, at jeg har et naturtalent for ydmyghed!

Måske vil du gerne høre om titaner bavianerne og om hvordan min magi har virket i den forbindelse? Vi tog ud til kongegravene, dels for at lede efter den forsvundne tempeldanserinde og dels for at undersøge en anden sag, som jeg ikke kan fortælle dig om, da den er fortrolig. Da vi var derude blev vi angrebet af titan bavianer! Cornelius kunne mærke at hele området var gennemsyret af titanmagirester, og jeg tror, at det ville være en god idé, hvis nogle præster og præstinder tog derud for at rense området og genindvi det. Jeg har desværre ikke tid til selv at gøre det. Vi blev altså angrebet, og mine venner kæmpede med sekulære våben (ganske godt endda, selvom flere af dem blev slemt såret). Jeg brugte min magi, og hvis jeg skal være helt ærlig, så gik det ikke særlig godt. Jeg tror, at det var fordi, at der var så meget titanermagi i jorden. Jeg prøvede først at få tornebuske til at holde på en af titan bavianerne, men det gav bagslag: jeg endte med at være revet op og ned af underarmene, som om jeg havde stukket begge arme ind i en af tornebuskene. Det gjorde virkelig ondt, men jeg græd kun lidt. Senere prøvede jeg at få jorden til at holde på en titan bavian ved at blive til mudder og størkne igen. Men jorden kunne ikke huske, hvordan det var at være mudder, så jeg fik bare ophvirvlet lidt støv, så en af titan bavianerne nøs. Det var ærlig talt ikke den effekt jeg havde håbet på! Men det slut lykkedes det endelig at få min magi til at virke: jeg bad græsset om at flette et net til at fange en titan bavian i. Og endelig flød magien fra mig. Jeg ved, at Varalaksmi – den gavmilde og glorværdige – har prøvet mig, og at jeg endelig, endelig har fået hendes velsignelse tilbage.

Da kampen var overstået, og Villemo havde hjulpet Cornelius og Leo, som begge var ret hårdt sårede, kom hun hen og hjalp mig med mine skrammer. Hun så på et tidspunkt ud som om hun skulle til at læne sig frem og kysse mig, men jeg bad hende straks om ikke at gøre det. Hun så lidt forvirret ud, så måske var det slet ikke det hun ville. Så klappede hun mig på skulderen og sagde ‘Så så, ae ae’ og sådan noget. Det var lidt mærkeligt. Jeg skylder hende jo nok en forklaring på det med ikke at kysse, for hun har jo været så flink at tilbyde mig at hjælpe med at eksperimentere til grænsen. Jeg skylder hende at fortælle, at det ikke nytter noget. Gudindens velsignelse er en gave, som jeg ikke kan eksperimentere med uden at være utaknemmelig. Man kan ikke modtage en gave og stille betingelser for at tage imod den. Det forstår jeg nu. Jeg takker dig for at bringe mig den indsigt, og skammer mig nu over, at jeg både ville blæse og have mel i munden. Det kan man ikke. Det er noget nas.

Til allersidst må jeg fortælle dig, at Villemo i dag mente at se en østerlandsk kvinde, som er meget farlig, i selskab med guvernøren. Hun har tætte relationer til titanmagi, og hun var formodet død. Men det er hun altså ikke. Hun er her i byen, og tilsyneladende i en magtposition. Lady Sybil hedder hun. Jeg beder dig advare templerne mod at samarbejde med hende. Hun er meget, meget farlig, siger Villemo!

Jeg håber, at jeg får mulighed for at se dig snart igen. Jeg skal nok holde dig underrettet om mine fremskridt.

Med taknemmelighed og ydmyghed, den ærede Laksmi, tidl. gudinde

Offentliggjort af Den tatoverede børnebibliotekar

Bibliofil rollespiller, Æventyrer, lystløgner, mor og zeppelinerstyrmand. Jeg har knytnæverne resolut plantet i siden og med en kappe, der blafrer i vinden

One thought on “Brev til Varalaksmis mentor #1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: